BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Svendborg Krisecenter søger engagerede, fleksible og omsorgsfulde tilkaldevikarer.
Har du lyst til at være vikar på et krisecenter?
Er du super fleksibel og kan tage vagter på alle tider af døgnet?
Er du klar til at yde en indsats, så er det lige dig vi mangler på Svendborg Krisecenter.
Svendborg Krisecenter har plads til 7 kvinder og deres medfølgende børn. Krisecenteret har til formål at drive et §109 tilbud, hvor kvinder over 18 år kan få midlertidigt ophold, hvis de har været udsat for vold, trusler om vold, eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold. Der ydes omsorg og støtte i forhold til den enkelte kvindes og barns behov og situation og der kan iværksættes social, pædagogisk, psykologisk, juridisk og økonomisk støtte og bistand.
Som tilkaldevikar på Svendborg Krisecenter skal du kunne arbejde selvstændigt og have gode relationelle og menneskelige kompetencer.
Du kommer til at indgå i et eksisterende vikarkorps, som hovedsageligt har vagter i weekender og i ferier, dog kan der også forekomme ledige vagter på hverdage. Vikarkorpset deltager i vikarmøder hver 3. mdr. sammen med daglig leder og en fast medarbejder.
Vi kan tilbyde dig følgende:
- En spændende og udviklingsorienteret arbejdsplads, hvor det faglige niveau vægtes højt og, hvor der er lydhørhed for dine idéer og input.
- En spændende arbejdsplads, hvor der arbejdes kontinuerligt med den socialfaglige og pædagogiske indsats.
- En tværfaglig medarbejdergruppe, hvor der er et højt engagement og plads til humor.
- En arbejdsplads, der er fokuseret på at sikre trivsel og et godt og sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.
Vi forventer af dig:
- At du er socialfagligt uddannet eller i gang med en socialfaglig uddannelse.
- Du er ansvarsbevidst, har en personlig robusthed og besidder en høj grad af selvstændighed.
- At du er anerkendende og respektfuld i din tilgang til såvel kvinder, som dine kollegaer.
- At du formår at skabe ro omkring dig også i hektiske situationer.
- At du er interesseret i at aktivere og støtte både kvinder og børn på krisecenteret.
- At du er stærk skriftligt og at du kan arbejde med IT på brugerniveau.
For yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte daglig leder Bettina Helene Kiil på tlf.nr.: 41958008.
Da vi mangler vikarer lige nu, vil der være løbende samtaler og ansættelse. Stillingsopslaget fjernes, når vi har ansat de vikarer, vi har brug for.
Du skal være indstillet på skiftende arbejdstider, herunder arbejde i aftentimerne, weekender samt på helligdage.
Hvis du kan genkende dig selv i dette stillingsopslag, så send os din ansøgning. Det er et krav, at du har kørekort til personbil og kan fremvise en tilfredsstillende børne- og straffeattest.
Ansøgning, CV, eksamens- og kursusbeviser bedes sendt på mail til: bhk@svendborgkrisecenter.dk
Ansøgningsfrist: 30 april 2024
Om Svendborg Krisecenter
Svendborg Krisecenter er en del af Den Socialfaglige Organisation ApS der er en landsdækkende virksomhed med ca. 200 ansatte. Vi driver en række kvindekrisecentre, forsorgshjem og sociale botilbud på det specialiserede børne- og voksenområde. Vi sætter mennesket i centrum, vægter et godt arbejdsmiljø, kvalitet i indsatsen og ordentlighed i vores måde at drive virksomhed på.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Svendborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Den Socialfaglige Organisation Aps, Bobjergvej, 5771 Stenstrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6020633