Timelønnet afløser søges til køkkenet på botilbud med de skønneste beboere

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Se her, hvis du ønsker at være en del af en arbejdsplads, der vægter arbejdsmiljø, samarbejde og faglighed højt.

Ryttervej er et botilbud for 40 voksne borgere med funktionsnedsættelse. De har forskellige handicap af såvel fysisk, psykisk som social karakter. Deres behov og kultur nødvendiggør stor rummelighed i forhold til normalitetsbegrebet, livsstil, normer og rutiner.

Ryttervej vil være det attraktive botilbud, hvor personalet og miljøet er kendetegnet ved en anerkendende tilgang til beboerne, pårørende og kolleger.
Det er en forudsætning, at du har lyst til at arbejde i et pædagogisk miljø med tæt kontakt til beboerne.
Alle på Ryttervej arbejder ud fra en pædagogisk tilgang. Et nært samarbejde med husassistenter og det pædagogiske personale er en naturlig del af hverdagen. 

Køkkenet på Ryttervej leverer alle måltider til beboerne. Maden serveres i samarbejde med det pædagogiske personale.

Opgaverne som afløser i køkkenet er produktion af mad, egenkontrol og rengøring. Derfor har vi brug for, du har relevant uddannelse, herunder hygiejnebevis og erfaring med at arbejde i køkken. Gerne med kendskab til diæter (fx. diabetes, allergier, blended kost). 
Arbejdstiderne er i dagtimer indtil kl. 17.30 alle ugens dage, hele året.

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Ved ansættelse i stillingen rekvireres en offentlig straffeattest.
I Svendborg Kommune er der røgfri arbejdstid, hvilket betyder, at du ikke ryger i arbejdstiden, hverken indendørs, udendørs eller uden for matriklen.
Vi vurderer løbende indkommende ansøgninger.

 

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine godt 59.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Svendborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid

-Arbejdsgiver:

Svendborg Kommune, Ryttervej, 51, 5700 Svendborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://svendborg.career.emply.com/ad/timelonnet-afloser-soges-til-kokkenet-pa-botilbud-med-de-skonneste-beboere/azf6e2/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5842455

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet