Tåsingeskolen søger en matematik, biologi- og geografilærer til ungemiljøet, der kan arbejde åbent, undersøgende og praksisnært

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Tror du på, at børn altid gør det rigtige og det bedste, når de kan, og afspejler det sig i din undervisning, hvor tydelig klasserumsledelse og differentiering er omdrejningspunktet?
Tør du tænke utraditionelt og kreativt, og er du stærk i relationsdannelsen og i kommunikationen med både børn, forældre og kolleger? Så er du måske vores nye lærer.

Om jobbet:
Tåsingeskolen, afd. Sundhøj, søger en lærer til ungemiljøet (6.-9. klasse), der kan undervise i matematik, biologi og geografi. Vores kommende kollega har lyst til og vil kunne bidrage ind i arbejdet på skolens sciencelinje. Stillingen er en fast stilling på fuld tid og med ansættelse 1. november 2023. 

Om dig:
Vi ønsker os en kollega som: 

  • er ambitiøs – både på elevers og egne vegne
  • trives med at skabe progression i elevernes læring, samt i deres personlige og sociale udvikling
  • har en anerkendende og inkluderende tilgang
  • underviser ud fra en åben, undersøgende og gerne legende tilgang
  • er indstillet på et tæt samarbejde med kolleger i de professionelle læringsfællesskaber

Om os: 
Tåsingeskolen er kendt for at være en skole med spændende udviklingsprojekter for både børn og voksne - vi samarbejder med de lokale ungdomsuddannelser, lokale virksomheder og ikke mindst med vores lokale forenings- og kulturliv. Der er med andre ord gang i den på den sjove måde. 

I disse år er vi med i et stort projekt, der hedder Play@heart, hvor der arbejdes med legende tilgang til teknologiforståelse.

Svendborg kommune har igangsat et spændende skoleudviklingsprojekt om mangfoldige læringsmiljøer. Vores ambition er at blive en almenpædagogisk og didaktisk stærkere skole til glæde for elever, forældre og medarbejdere, som ansat bliver du en vigtig del af denne udvikling. 

Se mere detaljerede oplysninger om skolen på www.taasingeskolen.dk

Vores kommende kollega bliver mødt af glade børn og skønne kolleger med højt humør og stort engagement, og en skole som vægter tillid, retfærdighed og samarbejde. Vi tilbyder et todages introforløb, og vi står i øvrigt på hovedet for at give vores nye kollega en god opstart, så energien kan frigives til at levere kerneydelsen.

Skoleområdet: 
Skolerne i Svendborg Kommune er noget helt særligt. Vi er optaget af at skabe og udvikle mangfoldige læringsmiljøer, der afspejler, de elever vi har. Derfor er vi hele tiden i bevægelse, med blikket skarpt indstillet på den pædagogiske og didaktiske udvikling af vores skoler.

Men vi er fælles om at løse opgaverne, og vi lægger vægt på et godt og ligeværdigt samarbejde på tværs, ligesom vi prioriterer videreuddannelse og faglige netværk. Vores udgangspunkt er gensidig respekt og stærke relationer - altid med fokus på at skabe de bedste læringsmuligheder for vores elever. 

Og så er alle vores folkeskoler idrætsskoler med højt til loftet og plads til mangfoldige måder at lære på. Vi har både en Naturskole og et Sejlcenter, ligesom vi har et stærkt samarbejde med både kultur- og idrætsorganisationer. 

Om Svendborg Kommune: 
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling. 

Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden. 

Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.

Løn og ansættelse:
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Lønnen forhandles med faglig organisation.

HR-afdelingen indhenter straffeattest og børneattest på den ansøger, der bliver ansat. Det er en forudsætning for ansættelsen, at attesterne er tilfredsstillende i forhold til stillingen. Vurderingen foretages af Juridisk afdeling i samarbejde med direktøren for Børn og Unge i Svendborg Kommune.

Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfrist er den 8. september 2023 kl. 12:00. 

Ansættelsessamtaler afholdes den 12. september 2023 mellem kl. 10:00 og 14:00

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos afdelingsleder i ungemiljøet Anne-Mette Flindt Haarh, 24904607, anne-mette.haarh@svendborg.dk

Husk ved fremsendelse af ansøgning at vedhæfte relevante bilag

 

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine godt 59.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Svendborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Svendborg Kommune, Eskærvej, 69, 5700 Svendborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://svendborg.career.emply.com/ad/tasingeskolen-soger-en-matematik-biologi-og-geografilaerer-til-ungemiljoet-der/mkxzzx/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5892523

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet