BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Plejecenter Vest søger en sygeplejerske i en fast stilling på 30-35 timer pr. uge med tiltrædelse d. 1. august 2024. Du vil blive ansat i Plejecenter Vest, for tiden med tilknytning til Stenstrup Plejecenter. Stillingen er med dagvagter på alle hverdage. Enkelte weekendvagter kan forekomme. Derudover arbejder man ca. en til to helligdage pr. år.
Stenstrup Plejecenter er et stort plejecenter bestående af 8 gæsteboliger, 18 demensboliger, 20 plejeboliger, 12 ældreboliger samt et dagcenter.
Plejecenter Vest dækker over 7 plejecentre og består af et stærkt sygeplejersketeam på 14 sygeplejersker.
Som Sygeplejerske i Plejecenter Vest er du som udgangspunkt tilknyttet til et plejecenter. Afhængig af plejecenters størrelse vil man være mellem 1-3 sygeplejersker i sektionen.
Dine kollegaer er sygeplejersker, social- og sundheds assistenter og social- og sundheds hjælper.
Ser du dig selv som en faglig stærk sygeplejerske som kan arbejde selvstændigt og tag ansvar og har du lyst til at arbejde med helhedssyn, borgeren i centrum, har interesse og ser udfordringer i arbejdet med ældre, så er denne stilling noget for dig.
Vi arbejder efter Svendborg kommunens grundlæggende værdier: ”Helhed i opgaveløsning, borgeren i centrum, læring og udvikling samt trivsel”. Dette betyder, at der tages udgangspunkt i beboernes og familiens individuelle situation, der danner grundlag og er styrende for væsentlige beslutninger. Hvis du kan se dig selv i overstående, så er denne stilling noget for dig.
Vi søger en sygeplejerske der:
- Har positiv tilgang til jobbet
- Har lyst til at være med i plejeopgaver
- Kan være en aktiv part i et fagligt læringsmiljø, så fagligheden højnes
- Kan påtage sig rollen som mødeleder, sparringspartner og være med til at oplære kolleger
- Har gode samarbejdskompetencer og kan indgå i tværfagligt samarbejde
- Er godt til at lytte og gå ind i dialog, har forståelse for andres perspektiv
- Tager ansvar i opgaveløsningen, er god til at skabe og fastholde overblik
- Er selvstændig og har engagement i arbejdet
- Du må meget gerne have erfaring fra sygehuset eller hjemmeplejen.
Vi tilbyder:
- En dynamisk arbejdsplads med spændende og komplekse sygepleje opgaver
- En fleksibel arbejdsplads, et godt samarbejde og forståelse for hinanden
- En arbejdsplads med fagligt dygtige kolleger
- Mulighed for udvikling fagligt som personligt
- Fastlagte og strukturerede sygepleje møder
- Introduktion ved kolleger/mentor
- Et sundt arbejdsmiljø, hvor refleksion og psykologisk tryghed er en vigtig del af arbejdsdagen. Sammen tager vi ansvar og derved med til at præge trivsel og udvikling.
For uddybelse af området og afklarende spørgsmål er du velkommen til at kontakte sektionsleder Eva Aagesen på telefon 6223 4176 eller på mail. eva.aagesen@svendborg.dk
Ansøgningsfrist 18. juni 2024 kl. 12.00.
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.
For stillinger i direktørområdet Social- og Sundhed skal der forevises en privat straffeattest ved ansættelse
Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine knap 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Svendborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (30-35 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Svendborg Kommune, Hostrupvej, 1, 5771 Stenstrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6062891