Sygeplejerske i nattevagt/overvejende nattevagt, P1 Svendborg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Natteravn og erfaren sygeplejerske, gerne med psykiatrisk erfaring?

Vores afsnit har været igennem en turbulent tid, men vi er ved at rejse os igen. Vi er rigtig godt i gang med denne proces, men vi mangler en sygeplejerske, der trives godt i nattevagt, gerne fra 1. juli eller snarest derefter.

På P1 er vi en stærk, fagligt dygtig og venlig personalegruppe. Vi glæder os oprigtigt hver gang, der kommer en ny kollega.

Vi tilbyder dig en fast stilling på 37 timer (færre timer kan vi også tale om) som fast nattevagt eller dag-/nattevagt, samt arbejde hver 2. weekend – lige nu.

Vi arbejder på en ønskevagtplan med arbejde hver 3. weekend (hvis du altså ønsker det), og vi håber på, at det kan være vores virkelighed fra efteråret 2023. Det kræver dog, at du søger denne stilling, fordi vi skal være mange nok.

Om os

Afsnit P1 er et specialafsnit for patienter med personlighedsforstyrrelser samt stofudløste psykoser, afrusning, ADHD, angst, belastninger og OCD.

Vi har plads til 15 patienter, fordelt på 5 i lukket og 10 i åbent regi, hvoraf 1 plads er patientstyret.

Vi arbejder ud fra en miljøterapeutisk tilgang samt DAT (dialektisk adfærdsterapi). Vi har fokus på det relationelle samarbejde med patienterne, hvor pårørende, lokalpsykiatri og kommunale samarbejdspartnere spiller en vigtig rolle i patientens indlæggelsesforløb.

Personalegruppen består af læger, specialpsykolog, oversygeplejerske, stedfortræder, sygeplejersker, social-og sundhedsassistenter, pædagog, socialrådgiver, fysioterapeut samt lægesekretær. Fremmødeprofilen blandt plejepersonalet er på 5-5-3.

Du vil, som natsygeplejerske, ofte varetage funktionen som ansvarshavende sygeplejerske for sygeplejen på P1 i dine vagter. Derfor er det en fordel, at du har psykiatrisk erfaring.

Vi ser også gerne, at du

  • Sætter pris på at arbejde med respekt, tryghed, humor, omsorg og venlighed
  • Vil arbejde med faglige metoder til nedbringelse af tvang
  • Vægter og evner det relationelle arbejde med patienterne og samtidigt kan passe på dig selv (vi hjælper hinanden med det)
  • Vil bidrage til at udvikle sygepleje om natten
  • Kan arbejde selvstændigt og tage beslutninger under hensyntagen til teamsamarbejdet med kollegaer
  • Kan bevare overblikket i pressede og/eller akutte situationer
  • Har blik for andres trivsel (både patienters og kollegaers)
Vi tilbyder

  • Introduktion til afsnittet og til specialet, tilpasset dig
  • Mentorordning i det omfang du måtte have behov for det, men mindst 6 måneder
  • Seks hele undervisningsdage om året, efter det første halve år af din ansættelse
  • Regelmæssige personalemøder, supervision og refleksion
  • Gode uddannelsesmuligheder, også for natpersonale
  • Et afsnit, der arbejder systematisk og målrettet med forebyggelse af konflikter og tvang
Hvis du kan se dig selv i denne stilling, står vi alle med åbne arme for at tage godt imod dig!

Du vil blive ansat efter gældende overenskomst. Du vil derudover modtage et fast psykiatritillæg, hvis størrelse afhænger af din anciennitet.

Ansøgningen skal indeholde CV, eksamensbevis samt dokumentation for tidligere ansættelser og kurser/uddannelser. Vi indhenter altid referencer forud for endelig ansættelse, hvorfor du til samtalen bedes medbringe oplysninger om to referencepersoner med angivelse af navn, stilling og telefonnummer.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Isabel Gindeberg på tlf. 20 53 56 98 eller stedfortræder Mikkel Fischer på tlf. 24 75 65 52. For yderligere oplysninger om løn, ansættelsesvilkår m.m. kan vores tillidsrepræsentant for DSR Birgith Flyvbjerg kontaktes på mail: Birgith.Flyvbjerg@rsyd.dk

Ansættelsessamtaler vil blive gennemført tirsdag den 30. maj 2023.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Svendborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Psykiatrisk Afdeling Svendborg, Valdemarsgade 53, 5700 Svendborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-05-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=198&ProjectId=225423&DepartmentId=7079&MediaId=2511&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5834750

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet