Svendborg Kommune: Stenstrup - Øbakkerne søger pædagog

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Øbakkerne – Stenstrup Børnehus søger en pædagog (25-30 timer/uge), som vil være med til at præge et Børnehus i udvikling.

Har du…

  • Ambitioner for ”det gode børneliv” samt lysten til faglig og personlig udvikling?
  • Et varmt empatisk nærvær, som rummer alle børn?
  • Lyst til at anvende udelivet, skoven og ture ud i det blå som læringsrum?

… Så er det måske dig vi lige står og mangler!

Om jobbet 

  • Den ledige stilling er i børnehaven og ønskes besat hurtigst muligt.
  • Vi er en fleksibel arbejdsplads, og er derfor åbne for dine ønsker til timetal, arbejdstider og fx 4 dags arbejdsuge.

Om dig

Vi ønsker kollegaer som:

  • Anerkender, ser og møder det enkelte barn med fokus på ressourcen, og med dette udgangspunkt, støtter barnet i dets videre udvikling.
  • er aktiv og ansvarlig for relations dannelse i det pædagogiske arbejde, og formår at være en synlig og tydelig voksen, en god rollemodel og karavanefører for børnegruppen.
  • brænder igennem med et energifyldt og varmt engagement, som rammer børn, forældre og kollegaer.
  • er reflekterende over egen rolle og praksis, og ikke er bleg for at gå nye veje for at skabe mangfoldige læringsmiljøer.
  • er ambitiøs og har visioner for sig selv, børnene og det pædagogiske arbejde.
  • har fokus på legende læring og ser sig selv som en aktiv del af læringsmiljøet.
  • er fagligt velfunderet, opdaterer sig og er nysgerrig på ny viden.
  • Er uddannet pædagog – evt. assistent eller erfaren medhjælper.

Om os

Stenstrup Børnehus er en del af Øbakkerne, som består af 7 børnehuse, knap 450 børn med familier samt 70 medarbejdere, 7 Pædagogiske teamledere og 1 Dagtilbudsleder. 

Læs mere på https://obakkerne.aula.dk/

Vi er en integreret institution, centralt beliggende i Stenstrup by, med ca. 41 børnehavebørn,15 vuggestuebørn samt en personalegruppe på 13 faste medarbejdere. Børnene er inddelt i 4 læringsgrupper, som tager udgangspunkt i det enkelte barns alder, trivsel, udvikling og sociale relationer. Vi har fokus på overgange og børnene rykker til næste læringsgruppe nå det er klar til nye udfordringer. 

Vi har desuden det dejligste Skovhus, hvor børnehavegrupperne på skift kører ud, en uge af gange, i tidsrummet 9-13.30.

Vi vil være kendetegnet ved at være et omsorgsfuldt og rummeligt hus, hvor alle som kommer, oplever sig imødekommet og set. Et sted hvor både børn og voksne føler sig anerkendt for det og dem de er. Derfor vægter vi dialogen højt, og sætter pris på, at vi kan udveksle holdninger, synspunkter og tanker, med respekt for hinanden. 

Vi vægter fællesskabet høj, men med plads til at se det enkelte barn. Det betyder, at vi inden for den overordnede fællesskabsramme, har øje for at tilpasse praksis, sådan at det giver bedst mening for det enkelte barn, den enkelte familie eller den givne situation.

I 2023/24 fordyber vi os i og udvikle på vores ”mangfoldige læringsmiljøer” samt ”Legen i det pædagogiske læringsmiljø” – med særlig fokus på personales ansvar som rollemodel og karavanefører. 

Forældrene siger om os:

”Når man som forældre træder ind i Stenstrup Børnehus med sit barn, føler man sig meget velkommen.”

”Fra et forældre perspektiv er den pædagogiske tilgang anerkendende både over for barnet og i kommunikationen med forældre. Selv i en travl hverdag fornemmer man altid det gode humør i huset, og overskud til børn og forældre.”

”Børnehuset har et fantastisk ude område med alt hvad man som barn kunne drømme om. Ydermere råder de over deres el-bus (ELSA) og et Skovhus, som er intet mindre end fantastisk for børnene og de ansatte i Børnehuset”.

Dagtilbud – faglig kernefortælling

I vores dagtilbud har vi ambitioner på alle børns vegne.  Vi går foran, bagved og ved siden af børnene, mens de vokser, leger, lærer og udfolder sig. Her kan børn skabe sig og have en barndom i bevægelse. 

Vi har betydning i børns liv. Med afsæt i de voksnes faglige fællesskaber og gode relationer, skaber vi en hverdag, hvor børn og voksne trives.

Den gensidige respekt på tværs af fagligheder og vores åbenhed for nye ideer er grundlaget i det gode arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og udvikler os sammen. På de svære dage rykker vi sammen i bussen.

”Det bedste er, når man har nogen at lege med”. Det synes børnene, og det synes vi voksne også.

Om Svendborg Kommune

Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling. 

Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden. 

Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.
 

Vi vil så gerne høre fra dig

Vil du vide mere om stillingen i Stenstrup Børnehus, så kontakt pædagogisk teamleder Charlotte Frank på tlf. 30174415. Du må meget gerne komme på besøg – bare ring, så finder vi en dag.

Løn og ansættelse

Ansættelserne er på 25-30 timer pr. uge.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Grundløn + Svendborg tillæg samt mulighed for at forhandle kvalifikationsløn.

Løn og Personalekontoret indhenter straffeattest og børneattest på den ansøger, der bliver ansat. En forudsætning for ansættelsen, er en tilfredsstillende straffeattest i forhold til stillingen. Vurderingen foretages af Juridisk afdeling i samarbejde med direktøren for Børn & Unge.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfrist er d 21.9.23

Ansøgningen modtages kun gennem EMPLY og ønskes bilagt dokumentation for uddannelse og arbejde samt telefonnumre og navn på, hvor der kan indhentes reference. 

Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt d. 27.9.23 

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine godt 59.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Svendborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid

-Arbejdsgiver:

Svendborg Kommune, Hostrupvej, 12, 5771 Stenstrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://svendborg.career.emply.com/ad/stenstrup-obakkerne-soger-paedagog/3outmn/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5900563

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet