Sundhedsfaglige Medarbejdere søges til Botilbud i Korinth

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

2 Sundhedsfaglige medarbejdere til socialpsykiatrisk Botilbud i Korinth søges til faste stillinger.
 

På Botilbud Korinth arbejder vi på at skabe et hjælpsomt,  værdigt og fagligt botilbud for voksne, der i en periode af deres liv står i en svær livssituation. Målgruppen er unge over 18 år og voksne med psykiske lidelser. Fagligt tager vi afsæt i, at udfordringerne for den enkelte beboer er mangeartede og individuelle, og at udfordringerne kan afhjælpes i et trygt og tillidsfuldt samarbejde med andre mennesker.
I botilbuddet ”navigerer” vi på vores fælles landkort ud fra følgende begreber som kompas for vores fælles tilgang og faglighed;
Værdighed, Gensidig respekt, Dialog, Ordentlighed og Netværksinddragelse
Vi arbejder ud fra viden om, at mennesker med alvorlige psykiske problemer kan komme sig, og at denne proces er individuel og skal styres af beboeren selv. Vores ambition er at tilrettelægge det bedst mulige forløb for den enkelte beboer med henblik på recovery. Vi arbejder bl.a. med Åben Dialog netværkssamtaler, som tilgang til samarbejdet med beboerne og deres netværk. Vi ønsker at fremme en kultur der er præget af, at vi har en positiv og nysgerrig tilgang til og tro på menneskers forandringspotentiale.
Personalegruppen er sammensat af: Sygeplejersker, Social- & Sundhedsassistenter, Ergoterapeuter, Pædagoger, Socialrådgiver, pedel og administrativt personale. Vi tror på, at når forskellige faggrupper byder ind med hver deres faglighed, så lykkes vi bedre. Høj faglig kvalitet og faglig udvikling i fællesskab er vigtigt for os.  Vi ønsker at invitere dig ind i et team, der understøtter daglige drift, og også udvikler nye og spændende måder at løse kerneopgaven på.
Om jobbet:  Vi vil gerne at alle medarbejdere i tilbuddet arbejder med meningsskabende aktiviteter og tilbyder støtte til at den enkelte beboer kan mestre hverdagslivet.  Derudover er der varetagelse af mere specifikke opgaver med afsæt i egen monofaglighed.
Som sundhedsfaglig vil dine opgaver bl.a. omfatter:

  • At medvirke til, at tilbuddet lever op til Servicelovens intentioner, FMK’ s målsætninger og værdigrundlag
     
  • At understøtte de sygeplejefaglige udredninger og opdatering af sundhedsfaglige instrukser
     
  • At varetage de daglige praktiske funktioner i tilbuddet, der kan være alt fra medicindispensering, følgeskab til aftale med fx læge, træning i at anvende offentlig trafik, badetur eller på en af vores mange ture ud i naturen.
     
  • At understøtte intern audit i forhold til kvalitetssikring af sundhedsfaglige instrukser, lovgivning og arbejdsgange, samt overholde instrukser og arbejdsgange udpeget af ledelsen, fx medicininstruks, reglerne for magtanvendelse, etc. Herunder planlægge og koordinere opgaverne i samarbejde med kollegerne samt være medvirkende til, at beslutninger formidles og udføres i praksis
     
  • At bidrage til et konstruktivt samarbejde med pårørende og eksterne samarbejdspartnere, gerne gennem Åben Dialog samtaler og har blik for at indsatsen koordineres internt i huset og på tværs af sektorer og  eksterne tilbud
     
  • At sikre, at fagspecifik viden og erfaring omsættes til fælles viden og arbejdsgrundlag i kollegagruppen og bidrage til, at det interne tværfaglige samarbejde styrkes, bl.a. ved at give og modtage faglig feedback, som led i at udvikle et fagligt og personligt lærende miljø. Vi vil være et team!
     
  • At støtte op om nye ideer og tiltag, som kan udvikle tilbuddet og medvirke til et godt arbejdsmiljø.
Om dig:
  • Du er uddannet sygeplejerske eller socialog sundhedsassistent og kan kombinere dine sundhedsfaglige kompetencer med understøttelse af den enkelte beboeres helt individuelle recovery proces gennem bla. en dialogisk tilgang i mødet med et andet menneske.
     
  • Du har erfaring med eller interesse for at arbejde med recovery-orienterede, dialogiske og netværksorienterede tilgange som f.eks. Åben Dialog. Du arbejder vedvarende på at udvikle din kommunikative evner i retning af at giver udtryk for egne værdier og faglige standpunkter samtidig med at du er åben overfor at lytte til beoernes og kollegernes perspektiver
     
  • Du brænder for at udvikle og ajourfører din fagspecifikke viden og implementerer den i husets sundhedsfaglige og pædagogiske mål og metoder, og vil anvende din faglighed til at hjælpe beboerne med at skabe mening og sammenhænge mellem psykiske problemer og deres levede liv.
     
  • Du har evnen til at indgå i relationer og kan skabe positive relationer til beboerne, pårørende og samarbejdspartnere, fordi du er nærværende og troværdig i kontakten med andre.
     
  • Du arbejder med beboernes ønsker og drømme for et godt hverdagsliv i centrum på en måde, så beboerne får støtte til at have mest mulig kontrol i eget liv.
     
  • Du er et rummeligt og nysgerrigt menneske, der både formår at acceptere og være undrende når såvel kolleger som beboere træffer anderledes beslutninger end dem du selv ville have truffet i en given situation.

Vi kan vi tilbyde:
  • en introduktionsperiode, der tilrettelægges efter dine behov
  • ekstern supervision.
  • at blive en del af en personalegruppe, hvor medarbejderne er engagerede, fagligt ambitiøse, har stort ansvar og stor indflydelse på drift af botilbud
  • at arbejde i et botilbud hvor beboerne selv vælger, hvilke medarbejdere de ønsker at invitere ind i deres professionelle netværk, og hvordan de ønsker at støtten til deres recoveryproces skal tilrettelægges.
  • en nærværende og involverende ledelseskultur med fokus på et godt arbejdsmiljø og høj trivsel i hverdagen samt relevant undervisning og kompetenceudvikling

Stillingerne er på 32 timer med en ugentlig fast aftenvagt og weekendarbejde hver 3 weekend, hvor det er dag og aftenvagter. Der vil 1-2 gange i et 6 ugers rul være rådighedsvagt, hvor du er på sovende tilkald i botilbuddets vagtværelse og står til rådighed for de to faste nattevagter, der altid er på arbejde om natten. Der kan evt. laves aftale om andet timetal end 32 timer.

Du kan læse mere om Døgnpsykiatrien og Faaborg-Midtfyn kommune på www.fmk.dk .
Ansøgningsfrist er søndag d. 16 juli 2023 Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 18 og 19 juli 2023
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte botilbuddets afdelingsleder Iben Pytlick på telefon 72536932.  
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Svendborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Faaborg-Midtfyn Kommune, Toften 1, 5772 Kværndrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://faaborgmidtfyn.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=72e8407f-e4a6-46eb-9e8f-f468e6b63241

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5858980

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet