Studentermedhjælper søges til arbejde med internationale uddannelsesprogrammer

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Drømmer du om et studiejob, hvor du får ansvar, udfordringer og mulighed for at bruge din uddannelse? Så er du måske vores studentermedhjælper.

Vi skaber fundamentet for fremtiden
Viden former fremtiden. I Uddannelses- og Forskningsministeriet arbejder vi for at skabe værdi i samfundet gennem fremragende uddannelse og forskning. Vi skaber et solidt fundament for de videregående uddannelser og forskningen i Danmark, så nye idéer kan spire og skabe vækst.

Om stillingerne
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen søger en studentermedhjælper til Kontoret for Internationale Uddannelsesprogrammer og Bevillingsadministration, som ligger i Svendborg. Vores nye kollega skal hjælpe med at administrere, udvikle og informere om tilskud til udveksling og internationale projekter gennem blandt andet EU's uddannelsesprogrammer Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps.

Vi har brug for en studentermedhjælper, der har lyst til at være vores selvstændige og kvalitetsbevidste medspiller på et kontor med ambitiøse, dedikerede og hjælpsomme kollegaer.

Den ledige stilling i kontoret er inden for ungdomsområdet, hvor fokus er på uformel og ikke-formel læring i et internationalt perspektiv.


Er du vores nye kollega?
Arbejdsopgaverne er mangeartede, men omfatter primært administration og kommunikation:

  • Administrative opgaver i forbindelse med ansøgningsprocesser til Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps.
  • Andre administrative opgaver, f.eks. elektronisk journalisering og besvarelse af borgerhenvendelser.
  • Forberedelse og deltagelse i møder samt arrangementer af forskellig art.
  • Praktiske ad-hoc opgaver.
  • Brede kommunikationsopgaver, der alt efter dine kompetencer kan indebære:
    • Redigering, opdatering og udvikling af indhold til kontorets hjemmeside og sociale medier.
    • Opdatering og videreudvikling af præsentationsmateriale og grafik i fx Prezi, Canva mv.
Om dig
Du kan se dig selv i et kontor med fokus på formel og uformel uddannelse og internationalisering. Du er i
gang med en videregående uddannelse inden for f.eks. administration, samfundsvidenskab eller
humaniora, og du har mindst ét år tilbage af studiet.

Desuden lægger vi vægt på, at du:

  • Trives godt med og er god til administrative processer og opgaver.
  • Har gode mundtlige og skriftlige sprogkundskaber på dansk og gerne engelsk.
  • Har gode it-kompetencer.
  • Kan arbejde både selvstændigt og i tæt samarbejde med dine kolleger.
  • Er fleksibel, systematisk, struktureret og ansvarlig.
  • Trives med, at jobbet også indeholder praktisk forefaldende arbejde såsom print, pakning af merchandise og lignende.
  • Flair for sociale medier og kommunikation er en fordel, men ikke et krav.

En ambitiøs og social arbejdsplads
Du bliver en del af en ambitiøs arbejdsplads med dedikerede og fagligt stærke kollegaer, hvor vi prioriterer et godt samarbejde og arbejdsglæde i hverdagen. Vi mener nemlig, at en god kultur, med dialog og samarbejde er forudsætningen for, at vi lykkes. Derfor er her plads til grin i vores travle hverdag.

Løn og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 15 timer om ugen, der som udgangspunkt er fordelt på to til tre faste hverdage. De faste dage aftales, så det passer med dine studier. Du ansættes i Uddannelses- og Forskningsministeriet efter overenskomst mellem Finansministeriet, OAO-S-Fællesoverenskomsten og HK-overenskomsten.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder Gitte Jensen på telefonnummer 72318900.

Søg stillingen
Klik på knappen ”søg stillingen” eller søg via vores hjemmeside www.ufm.dk/job-i-ministeriet. Din ansøgning inkl. CV og eksamenspapirer skal være uploadet senest søndag 9. juli 2023 kl. 12.00.

Vi forventer at holde samtaler tirsdag og onsdag i uge 28 med henblik på tiltrædelse 1. september 2023.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Uddannelses- og Forskningsministeriet er medlem af foreningen Nydansker.

Om Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
I Uddannelses- og Forskningsstyrelsen løfter vi en bred portefølje af faglige og administrative opgaver og projekter, der understøtter videreudvikling af dansk forskning, videnbaseret innovation og en løbende kvalitetsudvikling på de videregående uddannelser i et godt internationalt samspil på både forsknings- og uddannelsesområdet. Det sker i tæt dialog med de videregående uddannelsesinstitutioner og øvrige aktører med afsæt i dyb faglighed på de relevante områder. Styrelsen har også ansvaret for den ordinære uddannelsesstøtte (SU) og en række andre særlige støtteordninger for uddannelsessøgende samt ansvaret for drift og udvikling af SU-systemer, studieadministrative it-systemer mv.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Svendborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Uddannelses- og Forskningsministeriet, Jessen Mole 12, 5700 Svendborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=169880&DepartmentId=10205&MediaId=2687&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5849323

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet