Støttecenter Skovsbovej 103, Svendborg søger barselsvikar til en hjemmevejlederstilling.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Stillingen er på 30 timer om ugen, den starter 18.9. 2023 og forventes at slutte 10.9.2024

Støttecenter Skovsbovej 103 er en del af Boområde Midt Vest, der består af i alt fire støttecentre – Skovsbovej 103, Hostrupvej, Kærvej, og Lyøvej. Der er op til 49 borgere tilknyttet støttecentrene og her arbejder 16 hjemmevejledere og et antal vikarer med forskellig uddannelsesbaggrund. 

Vi arbejder med recovery i en rehabiliterende arbejdsform med øje for, at borgeren er livseksperten i sit eget liv. 

Målet er, at borgerne hver især opnår et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt. Nogle nøgleord i hjemmevejledernes arbejde er, Neuropædagogik, KRAP, viden om autisme, struktur, SMARTe mål, og så har vi på Skovsbovej 103 et særligt skærpet fokus på at støtte borgerne i det gode naboskab.

Skovsbovej 103 har 12 pladser og her arbejder 4 faste hjemmevejledere. De borgere, der er tilknyttet støttecentret, er voksne med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, udviklingshæmning, autismespektrums- og opmærksomhedsforstyrrelser.

Arbejdstiden er for tiden tilrettelagt mandag til torsdag i tidsrummet 8-20, fredag 8-18, lørdag 10-18 og søndag 10-18. Der er arbejde i weekender (pt. hver 4. weekend) og på helligdage. 

 Vi tilbyder vores kommende kollega:

  • Et spændende arbejde med borgere, der har hver sin stærke personlighed og støttebehov 
  • En hverdag i en forudsigelig ramme med plads til forandringer og støtte til uforudsigelige opgaver
  • Et reflekterende fagligt arbejdsmiljø, hvor du både inviteres til og forventes at byde ind med rehabiliterende perspektiver og inspiration til vores fælles opgave
  • Fagligt dygtige og gode kollegaer, der vægter det højt at være teamplayere, selvom der også er alenearbejde, fx i weekender og ydertimer – eller måske netop fordi der også forekommer alenearbejde er det vigtigt, at du er en teamplayer.

Forventninger til vores nye kollega:

  • Du har en relevant uddannelse og gerne erfaring med at arbejde som hjemmevejleder.
  • Du skal være god til at lytte og evne at bevare roen i pressede situationer.
  • Det vil være supergodt, hvis du har gode erfaringer med konflikthåndtering og evner at adskille dit fra deres
  • Du har generelt en anerkendende og reflekteret tilgang til borgere, pårørende, kolleger og øvrige samarbejdspartnere.
  • Du kan se dig selv arbejde systematisk, struktureret og i en rehabiliterende arbejdsgang.
  • Du vil arbejde loyalt med i den gode udvikling, hver enkelt borger har gang i – så lover vi til gengæld at vi ikke kvæler dig ved at sige – nej, det har vi prøvet, det virker ikke.
  • Du kan inspirere til og igangsætte gøremål med udgangspunkt i den enkelte borger og /eller fællesskabet. 
  • Du har IT kompetencer på brugerniveau – du må faktisk også gerne være super god til det, så du, udover at dokumentere dit arbejde systematisk, kan arbejde med teknologiske løsninger til borgernes kommunikation.
  • Du må kort sagt gerne være en kollega, der kan skabe en tryg relation til borgerne og falde i hak i samarbejdet – med smil på læben, ben i næsen og is i maven.

 Ved spørgsmål til vikariatet, kan du henvende dig til:

Jonna Juul, faglig afdelingskoordinator og stedfortræder: 29214760

Ansøgningsfrist søndag den 13.8, vi afholder samtaler mandag den 21.8.2023. Hvis du bliver inviteret til samtale, får du besked på telefon torsdag den 17.8.

 

 

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine godt 59.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Svendborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Svendborg Kommune, Skovsbovej 103, 5700 Svendborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://svendborg.career.emply.com/ad/stottecenter-skovsbovej-103-svendborg-soger-barselsvikar-til-en-hjemmevejlederst/a4vyrr/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5878959

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet