Stenstrup - Øbakkerne søger vuggestuepædagog

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Øbakkerne – Stenstrup Børnehus søger pr. 1.11.23 en fagligt stærk, nysgerrig og hjertevarm vuggestuepædagog (35-37 timer/uge). 

Har du:

  • Ambitioner og visioner for ”det gode børneliv”, for sig selv og det pædagogiske arbejde?
  • Et varmt empatisk nærvær, som rummer alle børn?
  • Kontakt til dit indre legebarn og brænder du for børns udvikling og trivsel
  • Lyst til at anvende udelivet, skoven og ture ud i det blå som læringsrum?
    … Så har vi drømmejobbet til dig

Om jobbet:
Vores vuggestue er i en rivende udvikling, og har for nyligt udvidet fra 12-15 vuggestuepladser. Vi er på en spændende rejse med fokus på at skabe mangfoldige læringsmiljøer, som tilgodeser og understøtter det enkelte barns trivsel og udvikling. Vi vægter, at vores pædagogik er nærværende og afstemt det enkelte barn. Derfor arbejder vi med, at vores hverdag har strukturerede rammer og et pædagogisk indhold, der udfordrer børnene tilpas i forhold til alder og kompetencer.
Vi har en fantastisk legeplads med højt til loftet og masser at udfoldelsesmuligheder, samt et lokalmiljø som vi flittigt benytter, når vi drager afsted til bens eller på vores ladcykel.

Om dig
Vi ønsker kollegaer som:

  • Brænder for arbejdet med børn i alderen 0-3 år og sætter en ære i at være nærværende og nede på gulvet sammen med børnene.
  • Finder glæde i at fejre børnenes små succeser i hverdagen.
  • Møder børnene i øjenhøjde, og er optaget af barnets verden og intentioner.
  • Er reflekterende over egen rolle og praksis, og ikke er bleg for at gå nye veje, for at skabe mangfoldige læringsmiljøer.
  • Er faglig dedikeret og reflekteret omkring sit arbejde med børnenes læring, udvikling, trivsel og dannelse.
  • Brænder igennem med et energifyldt og varmt engagement, som rammer børn, forældre og kollegaer.
  • Både kan tage initiativ samt giver følgeskab til sine kollegaers initiativer.
  • Har et godt overblik, og kan strukturere og organisere sig selv og andre
    – også i pressede situationer.


Om os:
Stenstrup Børnehus er en del af Øbakkerne, som består af 7 børnehuse, knap 450 børn med familier samt 70 medarbejdere, 7 Pædagogiske teamledere og 1 Dagtilbudsleder.
Læs mere på AULA
Vi er en integreret institution, centralt beliggende i Stenstrup by, med ca. 41 børnehavebørn, 15 vuggestuebørn samt en personalegruppe på 12 faste medarbejdere. Børnene er inddelt i 4 læringsgrupper,
som tager udgangspunkt i det enkelte barns alder, trivsel, udvikling og sociale relationer. Vi har fokus på overgange og børnene rykker til næste læringsgruppe nå det er klar til nye udfordringer.
Vi har desuden det dejligste Skovhus, hvor børnehavegrupperne på skift kører ud, en uge af gange, i tidsrummet 9-13.30.
Vi vil være kendetegnet ved at være et omsorgsfuldt og rummeligt hus, hvor alle som kommer, oplever sig imødekommet og set. Et sted hvor både børn og voksne føler sig anerkendt for det og dem de er. Derfor vægter vi dialogen højt, og sætter pris på, at vi kan udveksle holdninger, synspunkter og tanker, med respekt for hinanden.
Vi vægter fællesskabet høj, men med plads til at se det enkelte barn. Det betyder, at vi inden for den overordnede fællesskabsramme, har øje for at tilpasse praksis, sådan at det giver bedst mening for det enkelte barn, den enkelte familie eller den givne situation.
I 2023/24 fordyber vi os i og udvikle på vores ”mangfoldige læringsmiljøer” samt ”Legen i det pædagogiske læringsmiljø” – med særlig fokus på personales ansvar som rollemodel og karavanefører.
 

Forældrene siger om os:
”Når man som forældre træder ind i Stenstrup Børnehus med sit barn, føler man sig meget velkommen.”
”Fra et forældre perspektiv er den pædagogiske tilgang anerkendende både over for barnet og i kommunikationen med forældre. Selv i en travl hverdag fornemmer man altid det gode humør i huset, og overskud til børn og forældre.”
”Børnehuset har et fantastisk ude område med alt hvad man som barn kunne drømme om. Ydermere råder de over deres el-bus (ELSA) og et Skovhus, som er intet mindre end fantastisk for børnene og de ansatte i Børnehuset”.
 

Dagtilbud – faglig kernefortælling:
I vores dagtilbud har vi ambitioner på alle børns vegne. Vi går foran, bagved og ved siden af børnene, mens de vokser, leger, lærer og udfolder sig. Her kan børn skabe sig og have en barndom i bevægelse.
Vi har betydning i børns liv. Med afsæt i de voksnes faglige fællesskaber og gode relationer, skaber vi en hverdag, hvor børn og voksne trives.
Den gensidige respekt på tværs af fagligheder og vores åbenhed for nye ideer er grundlaget i det gode arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og udvikler os sammen. På de svære dage rykker vi sammen i bussen.
”Det bedste er, når man har nogen at lege med”. Det synes børnene, og det synes vi voksne også.
Om Svendborg Kommune
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling.
Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.
Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.
 

Vi vil så gerne høre fra dig
Vil du vide mere om stillingen i Stenstrup Børnehus, så kontakt pædagogisk teamleder Charlotte Frank på tlf. 30174415. Du må meget gerne komme på besøg – bare ring, så finder vi en dag.
Ansættelserne er på 35-37 timer pr. uge.


Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Grundløn + Svendborg tillæg samt mulighed for at forhandle kvalifikationsløn.
Løn og Personalekontoret indhenter straffeattest og børneattest på den ansøger, der bliver ansat. En forudsætning for ansættelsen, er en tilfredsstillende straffeattest i forhold til stillingen. Vurderingen foretages af Juridisk afdeling i samarbejde med direktøren for Børn & Unge.

Ansøgningsfrist: er d. 25.10.23


Ansøgningen modtages kun gennem EMPLY og ønskes bilagt dokumentation for uddannelse og arbejde samt telefonnumre og navn på, hvor der kan indhentes reference.
Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt d. 30.10.23 Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad! Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine godt 59.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine godt 59.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Svendborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Svendborg Kommune, Hostrupvej, 12, 5771 Stenstrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5925182

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet