Social- og sundhedsassistent søges til spændende barselsvikariat hos Sydbo - vær med til at gøre en forskel!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at prøve kræfter med sygepleje i øjenhøjde med borgeren? Og har du lyst til at være med til at sætte dit præg på fremtidens sygepleje på det socialpædagogiske område? Så er Sydbo måske din nye arbejdsplads! 

Sydbo søger pr. 1/10-24, eller snarest derefter, en social- og sundhedsassistent til et barselsvikariat på 37 timer ugentligt. Ønskes færre timer, kan dette aftales. 

 

Om jobbet

Vi kan tilbyde: 

  • En hverdag, hvor der er tid til sygeplejen, og hvor vi vægter fagligheden højt
  • En fantastisk skøn borgergruppe med individuelle behov, ressourcer og udfordringer
  • Et spændende arbejdssted med tværfaglige samarbejdspartnere, hvor borgeren er i fokus
  • Kolleger, der brænder for borgergruppen
  • En arbejdsplads, hvor humoren gerne fylder meget
  • En arbejdsplads, hvor der er stor mulighed for indflydelse og medansvar
  • Møde i sundhedsteamet hver 6. uge og ”fagligt frikvarter” hver 4.-6. uge
  • En ledelse og personalegruppe, som vægter arbejdsmiljømiljø, trivsel og kommunikation højt på arbejdspladsen

Arbejdstiderne er mandag til fredag samt på helligdage, i hverdage i tidsrummet 7-16. Vi ser gerne, du er fleksibel i forbindelse med sygdom. 

 

Om dig

Vi søger en social- og sundhedsassistent, som: 

  • Kan arbejde selvstændigt og har evne til at prioritere i dagens arbejdsopgaver
  • Kan navigere i en omskiftelig hverdag
  • Har lyst til at arbejde med borgergruppen
  • Har lyst til at varetage komplekse sygeplejeopgaver
  • Kan se sig selv indgå i et tværfagligt samarbejde på daglig basis
  • Kan bruge pædagogik i sygeplejen
  • Er vant til at se dokumentation som et vilkår i arbejdet og kan kommunikere mundtligt og skriftligt samt håndtere IT på brugerniveau
  • Har lyst til at formidle sygepleje i forbindelse med oplæring af det øvrige personale
  • Er i besiddelse af kørekort B og er villig til at køre i Sydbos busser

 

Om os

Sydbo er et bo- og aktivitetstilbud i Socialafdelingen, som er beliggende i skønne Stenstrup i Svendborg Kommune. Bo- og aktivitetstilbuddet ligger på samme matrikel.

På Sydbo bor voksne mennesker med varig nedsat fysisk- og psykisk funktionsevne under servicelovens §104, §107 og §108. 

Sydbo er delt op i 3 huse med i alt 24 borgere i alderen 22-84 år. Vores borgergruppe spænder bredt og har individuelle behov for pleje, pædagogisk og sundhedsfaglig indsats i alle aspekter af deres liv. Flere af borgerne har behov for forudsigelighed og genkendelighed, hvor rammen er bestemt ud fra den enkelte borgers udviklingstrin. 

Sydbo er et socialpædagogisk bo- og aktivitetstilbud samt et behandlingstilbud, da der ydes mange indsatser efter sundhedsloven. Det stiller store krav til et godt tværfagligt samarbejde mellem det pædagogiske og sundhedsfaglige personale, så vi kan spille hinanden gode til gavn for borgeren. 

Du vil indgå i et sundhedsfagligt team bestående af social- og sundhedsassistenter og en sygeplejerske. 

På Sydbo er der ansat følgende faggrupper: pædagoger, pædagogiske assistenter, ergoterapeuter, fysioterapeuter, sygeplejerske og social- og sundhedsassistenter. Vi har et tæt samarbejde med pårørende, terapeuter, sygeplejersker, neurologer, psykiatere, læger samt andre relevante samarbejdspartnere. 

 

Om Svendborg Kommune

Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling. 

Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden. 

Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.

 

Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Der ydes et tillæg til social- og sundhedsassistenter, som arbejder på socialpædagogiske bosteder. 

Har du spørgsmål til stillingen og ønsker at høre mere, anbefaler vi, du kontakter sygeplejerske Line Marie Carlsen tlf. 20327305 eller Afdelingsleder Lisbeth Juul Windeler på tlf. 20343215 på hverdage mellem klokken 9-14.

 

Ansøgningsfrist

Den 26/8-24 – samtaler afholdes d. 29/8-24.

 

 

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine knap 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Svendborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Svendborg Kommune, Stationsvej, 74, 5771 Stenstrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6080179

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet