Projektleder søges til DBB Dredging ApS i Svendborg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du klar til at lade dig udfordre af det overordnede ansvar for DBB Dredgings projekter og i tæt samarbejde med besætningerne på skibene samt de øvrige kolleger, sikre en høj grad af kundetilfredshed gennem effektiv planlægning og ressourceudnyttelse?

Med udgangspunkt i firmaets DNA som vandentreprenør spænder opgaverne vidt og har stor alsidighed med mangeartede krav til den håndværksmæssige kunnen.

I din dagligdag vil dine opgaver primært være koncentreret omkring projektledelse, planlægning, kundekontakt og ressourcedisponering i tæt samarbejde den øvrige ledergruppe m.fl., hvor du vil have ansvaret for den fortsatte udvikling og resultatskabelse.

Daglige opgaver 

I et fleksibelt og uhøjtideligt miljø udnytter du dine faglige og personlige kompetencer og din erfaring til at:

  • Lede projekter, tidsplaner og samt sikre skibene den fornødne back-up
  • Sikre den bedste opgaveløsning gennem overblik over opgaver, ændringer, tidsplan, ressourceforbrug og løbende budgetopfølgning
  • Forestå den løbende kundekontak og sikre optimal kundetilfredshed
  • Sikre at arbejdsgange, sikkerhedsforskrifter og dokumentationskrav overholdes
  • Medvirke til at sikre udvikling og motivation i afdelingen.

Din baggrund og erfaring 

Vi forestiller os, at du har erfaring fra entreprenørbranchen og selvklart gerne fra arbejdet til søs. Du kender udfordringerne ved at have mange og til tider uforudsigelige projekter i gang samtidigt, hvor de faglige udfordringer indeholder alle fagets facetter.

Du forventes desuden at have:

  • God økonomisk forståelse
  • Erfaring med direkte kontakt til kunder, rådgivere m.fl.
  • En relevant faglig baggrund som f.eks. ingeniør, skibsfører, bygningskonstruktør eller lignende

Din profil

Ud over viljen til at gøre en forskel i en spændende vækstvirksomhed med mangeartede opgaver og krævende kunder, forventes det at:

  • Du har et stærkt drive og en naturlig udstråling som leder
  • Du er struktureret og proaktiv
  • Du kommunikerer i øjenhøjde på alle niveauer
  • Du er en team- og udviklingsorienteret holdspiller
  • Du er åben, troværdig og tillidsvækkende
  • Du arbejder hårdt og målrettet for at nå dine mål

Virksomheden tilbyder 

Spændende arbejdsopgaver, stor indflydelse på egen dagligdag og gode udviklingsmuligheder såvel fagligt som personligt. Din løn vil afspejle dine kvalifikationer og erfaring, og personalegoderne omfatter pension og sundhedsforsikring, mobiltelefon, notebook og internetopkobling.

Yderligere oplysninger/ansøgning 

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Bjarne Dahl, Skelmose, på tlf. 21 44 50 07. Ansøgning med relevante bilag kan sendes til Bjarne Dahl her.

Ansøgninger vil blive behandlet løbende.

Tiltrædelse: hurtigst muligt. 

Om virksomheden 

DBB Dredging ApS er et veletableret vandentreprenørfirma, som gennem de sidste 30 år har uddybet, oprenset og udvidet de danske havne og fjorde.

Vi har 3 gravefartøjer: Jette Saj og Nicolai Saj, der er udstyret med hver en gravemaskine af typen CAT 390, samt Helle Saj, der har en Volvo 330 gravemaskine. Sammen med flådens øvrige fartøjer betyder det, at vi gerne påtager os små såvel som store opgaver på op til 1 mio. kubikmeter. Vi er i gang med at udvide flåden med Danmarks største gravskib DBB Obelix som får monteret en Caterpillar 6015.

Vores kapacitet er fleksibel, så vi kan sætte de rette fartøjer ind på opgaverne.

Vores medarbejderstab på ca. 40 ansatte, har stor erfaring i branchen, og vores erfarne skippere på skibene sikrer korte kommandoveje og effektivitet i opgaveløsningen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Svendborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Skelmose ApS, Porsholtparken, 6740 Bramming

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://landing.webcrm.com/Start.aspx?aem=gioeqakiaeksuakegqkaiekaoeogmagoc

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5874654

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet