BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Østerdalen Gudbjerg Børnehus søger en pædagogmedhjælper– der er foran, bagved og ved siden af børnene. Vores nuværende dygtige kollega skal til at studere psykologi.
- Vil du være med til at skabe et udviklende og godt børneliv for ALLE børn?
- Kan du lege, synge og være aktiv ude og inde sammen med børn?
- Vil du være en del af en humørfyldt kollegagruppe i et fagligt stærkt børnehus?
Hos os i Gudbjerg Børnehus får du:
- Naturen er en del af vores hverdag – vi har adgang til skovområde og udforsker udelivet hver dag.
- Mulighed for at være med til at arbejde med Sprogklar.
- Mulighed for at være med til at udvikle vores fysiske læringsmiljøer, leg og aktiviteter.
- Mulighed for at være i et faglig velfunderet team, hvor vi med dig er 9 medarbejdere til ca. 45 børn i alderen 0-6 år.
- Mulighed for at få erfaring med at arbejde med mennesker, så du evt. kan bruge din praktiske erfaringer til videreuddannelse.
Om dig:
- Du er varm, nærværende og anerkendende i dit samvær med børn
- Du indgår med glæde i det daglige tætte samarbejde med forældre, kollegaer, tværfaglige samarbejdspartnere.
- Du er foran – bagved og ved siden af børnene i læringsmiljøet. Du vil blive tilknyttet en mentor.
- Du synes børnenes leg er betydningsfuld og du kan lide at bevæge dig og lave forskellige planlagte eller spontane aktiviteter med børnene over hele dagen – både ude og inde.
- Du er god til at holde fast i det vi aftaler, og du er mødestabil.
Om os:
Gudbjerg børnehus er en del af området Østerdalen – et dagtilbudsområde i Svendborg kommune.
Østerdalen består af 7 Børnehuse i 6 aktive og naturskønne lokalområder: Gudbjerg, Gudme, Hesselager, Oure, Skårup samt 2 børnehuse på Thurø.
I Østerdalen holder vi 2-3 sociale arrangementer på tværs af Børnehusene.
Alle med tilknytning til Dagtilbuddet Østerdalen oplever at det gode børneliv (æstetik, glæde, omsorg og kvalitet) leves gennem forpligtende fællesskaber og oplevelser i børnehøjde, med særligt fokus på sundhed og udviklende læringsmiljøer
Det pædagogiske læringsmiljø justerer og tilrettelægger vi i forhold til den aktuelle børnegruppe.
Løbende sammensætter vi tilpas små børnegrupperne, så alle børn får bedst mulige betingelser for trivsel, læring, udvikling og dannelse. Vi ser forskellighed hos børn, forældre og kolleger som en ressource. Det betyder at alle børn skal føle sig som betydningsfulde deltagere i fællesskabet med børn og voksne i et varmt, fagligt og omsorgsfuldt miljø.
Dagtilbud Svendborg kommune– faglig kernefortælling
I vores dagtilbud har vi ambitioner på alle børns vegne. Vi går foran, bagved og ved siden af børnene, mens de vokser, leger, lærer og udfolder sig. Her kan børn skabe sig og have en barndom i bevægelse.
Vi har betydning i børns liv. Med afsæt i de voksnes faglige fællesskaber og gode relationer, skaber vi en hverdag, hvor børn og voksne trives.
Den gensidige respekt på tværs af fagligheder og vores åbenhed for nye ideer er grundlaget i det gode arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og udvikler os sammen. På de svære dage rykker vi sammen i bussen.
”Det bedste er, når man har nogen at lege med”. Det synes børnene, og det synes vi voksne også.
Du er meget velkommen til at kontakte os.
Vi glæder os til at du ringer til pædagogisk teamleder Joan Pedersen.
Ring på telefon 29481788.
Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst.
Løn og personalekontoret indhenter straffeattest ved ansættelse. Det er en forudsætning for ansættelsen at straffeattesten er tilfredsstillende i forhold til stillingen. Vurdering foretages af juridisk kontor i samarbejde med direktøren for børn og unge.
Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine godt 59.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Svendborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid
-Arbejdsgiver:
Svendborg Kommune, Byvej, 15, 5892 Gudbjerg Sydfyn
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://svendborg.career.emply.com/ad/osterdalen-soger-en-engageret-paedagogmedhjaelper-til-gudbjerg-bornehus/vcsdnq/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5845234