BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du vores nye hjælper?
Vi er en familie på 5, der bor i Ulbølle.
Vi søger efter en hjælper til vores 7-årige søn, der lever med diagnosen atypisk autisme og nedsat kognitivt funktionsniveau.
Hjælperen skal være sammen med vores søn, lave forskellige aktiviteter i og udenfor hjemmet.
Det kan være aktiviteter som at hoppe på trampolin i haven, cykeltur til legepladsen o.lign.
Arbejdstid:
Stillingen er på 5 timer ugentligt
Timerne kan fordeles så det bedst muligt tilpasses familien såvel som hjælper. Således kan der være flere timer i én uge og dermed færre i en næste. Timerne vil ligge sidst på eftermiddagen i hverdage, samt dag og aftentimer i weekender samt helligdage.
På sigt kan der være mulighed for flere timer.
Om dig:
Vi leder efter en studerende el. lign. der kunne bruge supplerende timer til andet arbejde eller studie. Erfaring med autisme el. børn med nedsat funktionsniveau kan være en fordel, men bestemt ikke en forudsætning for at søge jobbet. Vigtigst er at du har lyst til et arbejde indenfor det specialpædagogiske felt, at du er åben og nysgerrig på at lære vores søn at kende og møde ham der, hvor han er.
Kan du se dig selv i jobbet?
Så ring til Ida Kristensen (mor) på tilf. nr. 29720698
Også hvis du har spørgsmål til stillingen el. lign.
Det praktiske:
Ansættelsen er i CBUF Kontakt og Aflastning, Svendborg Kommune og sker med hjemmel i lov om Social Service § 84.
Der indhentes straffeattest og børneattest på den ansøger, der bliver ansat. Det er en forudsætning for ansættelsen, at attesterne er tilfredsstillende i forhold til stillingen. Vurderingen foretages af Juridisk Kontor i samarbejde med direktøren for Børn og Unge.
Aflønningen sker efter løntrin 11 jf. aftale om aflønning af kommunalt ansatte. Der ydes arbejdstidsbestemte tillæg/tillæg for forskudt tid efter gældende regler.
Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine godt 59.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Svendborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid
-Arbejdsgiver:
Svendborg Kommune, Sofielund Skovvej, 180, 5700 Svendborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-05-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://svendborg.career.emply.com/ad/hjaelper-til-dreng-med-autisme-soges/a4tgh8/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5835558