Hjælp os med at gøre en forskel om natten for borgere med behov for pleje og omsorg!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at gøre en forskel for borgere med et stort behov for pleje og omsorg om natten? Så er det dig, vi søger!

 

Om jobbet 

Sydbos bo- og aktivitetstilbud søger 1 medarbejder på 35 timer til en fast stilling i nattevagter. Ansættelse er pr. 1/10-24, hvor det vil være muligt for introvagter inden.

 

Vi kan tilbyde:

  • Fokus på et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø
  • Høj etik i arbejdet med borgerne
  • Stor indflydelse på tilrettelæggelse af eget arbejde
  • Engagerede og samarbejdsvillige kollegaer, der vægter en åben og ærlig kommunikation højt
  • Tilbud om helbredstjek hver 18. måned
  • Teammøde ca. hver 6. uge med deltagelse af enten ledelse samt/eller fag- og planlægningskoordinatorer

Borgerrelaterede opgaver: 

  • Yde pædagogisk og sundhedsfaglig tilrettelagt støtte i borgerens eget hjem i løbet af natten
  • Støtte til indtag af sondemad, medicin o.lign.
  • Guidning, rammesætning og fysisk hjælp til at holde den aftalte struktur
  • Skriftlig dokumentation

Praktiske opgaver: 

  • Varetage praktiske opgaver, der er grundigt beskrevet, og som hele tiden tilpasses ud fra borgernes behov
  • Lettere rengøringsopgaver på fællesarealer

Natteamet består af 5 faste medarbejdere. Der arbejdes efter et 6-ugers rul med arbejdstiden 22:15-06:15 alle ugens hverdage, hver anden weekend samt helligdage. Der er altid mindst 2 på arbejde om natten, og teamet forventes at dække hinanden ind ved ferie og andet fravær.

 

Om dig

Vi søger en natmedarbejder der: 

  • Gerne har erfaring inden for målgruppen samt med plejeopgaver
  • Har livserfaring samt trives i at arbejde om natten
  • Er fleksibel og klar på at byde sig til for at få vagtplanen til at hænge sammen
  • Trives med at arbejde selvstændigt med afsæt i borgerens eget hjem
  • Er teamplayer, har humor og vil fællesskabet med kollegerne
  • Vægter faglig sparring, loyalitet over for trufne beslutninger og samarbejde højt
  • Har en positiv og omsorgsfuld tilgang til både borgere og kolleger
  • Ser daglig dokumentation som et vilkår
  • Holder fagligt og professionelt fokus

 

Om os

Sydbo er et bo- og aktivitetstilbud, beliggende i Stenstrup, Svendborg Kommune. Bo- og aktivitetstilbuddet ligger på samme matrikel.
På Sydbo bor der voksne mennesker med varig nedsat fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, under servicelovens §108. Målgruppen er overvejende immobile voksne med multiple funktionsnedsætteler. Dette betyder, de fleste borgere har et stort behov for struktur, pleje og omsorg, hvilket også gør sig gældende om natten i forskellig udstrækning.

 

Om Svendborg Kommune

Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling. 

Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden. 

Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.

 

Løn og ansættelse

Løn i henhold til gældende overenskomst.

Ønsker du at høre mere om stillingen er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Lisbeth Juul Windeler på telefon: 20343215 eller planlægningskoordinator Rikke Pedersen på telefon: 24896672 på hverdage i tidsrummet 9-14.

 

Ansøgningsfrist
Den 20/8-24. Samtaler afholdes den 23/8-24. 

 

 

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine godt 59.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

 

 




 

 

 

 

 

 

 

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine knap 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Svendborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (35-36 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Svendborg Kommune, Stationsvej, 74, 5771 Stenstrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6080205

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet