Friske og engagerede hjælpere søges

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du en af vores nye hjælpere?

Vi er en familie på 5, der bor i Svendborg, og består af mor, far, storebror på 13 år og lillesøster på 3,5 år. Derudover har vi en boxer, Bobby på 2 år.

Vi leder efter en eller to hjælpere til vores 9-årige søn, Tobias, der lever med muskelsvind. 

Han er en frisk, aktiv, og meget glad dreng, der elsker at game, ture ud i det fri, at være sammen med sine venner, samt heppe på sine venner til fodboldkampe. 

Tobias går både til ridning, svømning og alm. fys. i løbet af ugen, hvor mor normalt ledsager ham. Det er bl.a. disse aktiviteter, samt til de daglige pleje- og omsorgssituationer, han har brug for hjælp til. Derudover kan der være tale om ledsagelse til forskellige arrangementer, børnefødselsdage og legeaftaler med vennerne.

Tobias sidder i kørestol, og har brug for hjælp til alle forflytninger, som foregår via lift.

 

Arbejdstid:

Vi har brug for en eller to hjælpere – gerne studerende, der ex. kan dele timerne og som samlet set kan arbejde i op til 15 timer ugentligt fordelt på to-tre eftermiddage/aftener, samt hver 3. weekend i tidsrummet fra kl. 10.00-16.00. Det kan også blive tale om nogle aftener i weekenderne. 

 

Om dig:

Vi leder efter hjælpere, der også kan lide at game, og ellers kan fornemme, hvornår Tobias har brug for, at hjælperen skal være i nærheden, eller holde afstand, når han har besøg af vennerne. Det er vigtigt for os, at du er en glad, engageret, frisk hjælper, som kan give Tobias tryghed i, at du kan hjælpe ham. Til sidst skal det nævnes, at det er vigtigt, at du har kørekort.

 

Kan du se dig selv i jobbet?

Så tøv ikke - send en ansøgning hurtigst muligt via ansøgningslinket.

Hvis du gerne vil vide mere om arbejdet, så ring til Mor Lone på tlf: 25335694 

Hvis du gerne vil vide mere om ansættelsen i CBUF kontakt og aflastning, så ring til afdelingsleder, Anette Nielsen på nr. 23326227

 

Om Svendborg Kommune

Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling.

Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.

Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.

 

Det praktiske:

Ansættelsen er i CBUF Kontakt og Aflastning, Svendborg Kommune og sker med hjemmel i lov om Social Service § 84.

Der indhentes straffeattest og børneattest på den ansøger, der bliver ansat. Det er en forudsætning for ansættelsen, at attesterne er tilfredsstillende i forhold til stillingen. Vurderingen foretages af Juridisk Kontor i samarbejde med direktøren for Børn og Unge.

Aflønningen sker efter løntrin 11 jf. aftale om aflønning af kommunalt ansatte. Der ydes arbejdstidsbestemte tillæg/tillæg for forskudt tid efter gældende regler.

Ansøgningsfristen er den 04.06.2023

 

 

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine godt 59.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Svendborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid

-Arbejdsgiver:

Svendborg Kommune, Sofielund Skovvej, 180, 5700 Svendborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://svendborg.career.emply.com/ad/friske-og-engagerede-hjaelpere-soges/5bberd/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5841811

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet