Er du fysioterapeut, og brænder du for kliniknær udvikling?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Neurologisk Afdeling N søger en klinisk fysioterapeutspecialist til Neurorehabiliteringen, OUH Svendborg Sygehus.

Vi søger en klinisk fysioterapeutspecialist, der brænder for at være med til at forene udvikling af fysioterapeutfaglige kompetencer, det interdisciplinære samarbejde i afsnittet samt implementering af evidensbaseret fysioterapi i det neurorehabiliterende speciale.

Der er tale om en nyoprettet stilling.

Neurorehabiliteringen har plads til 32 patienter fordelt på 4 teams. Patienterne har behov for specialiseret genoptræning og neurorehabilitering efter apopleksi, traume, hjertestop eller anden erhvervet hjerneskade.

På Neurorehabiliteringen er vi et stort tværfagligt personale bestående af fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, læger, neuropsykologer, socialrådgivere og sekretærer. Desuden er der fast tilknyttet portører, diætist, farmaceuter og logopæder samt rengøringspersonale. Vi modtager social- og sundhedsassistentelever, sygeplejerskestuderende samt ergo- og fysioterapeutstuderende i klinisk praktik i samarbejde med UCL.

Neurorehabiliteringen er kendetegnet ved at have et helt fantastisk tværfagligt sammenhold og samarbejde. Alle faggrupper arbejder sammen om at skabe et sammenhængende og helhedsorienteret forløb – fra indlæggelse til udskrivelse i et tæt samarbejde med patient og pårørende.

Vi søger 1 klinisk fysioterapeutspecialist med tiltrædelse 1/11-2023, eller efter aftale.

Stillingen er på 37 timer pr. uge, og du indgår i weekend- og helligdagsrullet med de øvrige fysioterapeuter i afsnittet samt 1 senvagt ca. hver 3. uge til kl 20.30. Udgangspunktet for fordelingen af kliniktid og ikke-kliniktid er 90/10. Rammen for tidsfordeling planlægges over tid i tæt samarbejde med overterapeuten.

Som klinisk fysioterapeutspecialist på NR Svendborg får du mulighed for:

  • At arbejde tæt sammen med vores kliniske sygeplejespecialister, en klinisk ergoterapeutspecialist samt afsnittets øvrige personaler
  • At blive fagligt medansvarlig for udvikling og implementering af nye tiltag, som kan understøtte det mono- og tværfaglige samarbejde i afsnittet og på tværs af matriklerne
  • At være fagligt medansvarlig for facilitering af klinisk evidensbaseret fysioterapeutisk praksis, hvor forskningsbaseret viden, klinisk ekspertise, patientens perspektiv samt kontekst danner baggrund for kliniske beslutninger i den fysioterapeutiske patientbehandling.
  • At indgå i tæt samarbejde med afsnitsledelsen på NR Svendborg bestående af overterapeut, ledende overlæge og oversygeplejerske
  • Introduktion og opfølgning af nyansatte fysioterapeuter
  • Identificere læringsbehov hos kollegaer i fysioterapeutgruppen samt i samarbejde med den kliniske ergoterapeutspecialist og overterapeuten ansvarlig for kompetenceudvikling af terapeutgruppen herunder udarbejdelse af kompetencekort
  • Implementere Ny kompetencemodel for terapeuterne samt indgå i arbejdet omkring generiske kompetencekort for fysio- og ergoterapeuter
  • Indgå i arbejdet omkring at implementere My MEDcards og udarbejdelse af specialistkompetencekort
Vi forventer, at du:

  • Har autorisation som fysioterapeut
  • Har relevant kandidat- eller masteruddannelse
  • Gerne har erfaring inden for det neurologiske speciale, meget gerne neurorehabilitering, men ikke et krav
  • Kan håndtere komplekse problemstillinger med stor erfaring og viden om kommunikationsformer
  • Er teoretisk velfunderet med udtalte analytiske evner
  • Kan formidle faglig viden og erfaringer klart og forståeligt
  • Kan planlægge, gennemføre og evaluere kliniske fysioterapifaglige udviklingstiltag
På NR Svendborg tilbyder vi:

  • Grundig introduktion og oplæring til afdelingen
  • Engagerede, dedikerede og fagligt stærke kolleger
  • Stort fokus på faglig udvikling
  • Tæt samarbejde med overterapeuten og de øvrige kliniske specialister i afdelingen
  • Et godt arbejdsmiljø og stor vægt på den sociale trivsel
  • Løbende opfølgning og evaluering med overterapeuten for at sikre din trivsel og faglige udvikling
  • En arbejdsplads, hvor du får rig mulighed for at sætte dit præg
Løn- og ansættelsesforhold:
Aflønningen sker efter overenskomst indgået mellem den faglige organisation og Region Syddanmark. Hvis du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark, er der 3 måneders prøvetid.

Yderligere oplysninger:
Du er velkommen til at kontakte overterapeut Lill Kapalla på tlf. 40243427 eller TR og fysioterapeut Hjalte Henriksen på tlf. 63201610 eller klinisk ergoterapeutspecialist Lene Holst Pedersen på tlf. 63201610.

Har stillingen vakt din interesse, er du meget velkommen til at sende en motiveret ansøgning med CV og dokumentation for autorisation. Vi foretrækker at modtage ansøgningen elektronisk.

Ansøgningsfristen er den 31. august 2023.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 18. september 2023

Vi glæder os til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Svendborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=198&ProjectId=226162&DepartmentId=20921&MediaId=2511&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5886010

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet