BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du ledelseserfaring inden for socialområdet?
Brænder du for at lede og motivere et team af dygtige medarbejdere?
Brænder du for at gøre en forskel for voldsudsatte kvinder og deres børn -
så er denne stilling måske noget for dig.
Svendborg Krisecenter søger en daglig leder, der er empatisk, engageret og faglig stærk med erfaring fra børne/familie området. Hvis du har erfaring med alle former for vold mod kvinder og deres børn samt er handlekraftig, tør træffe beslutninger til gavn for organisationen og tænker i muligheder, så kan du være den leder, vi søger.
Vi tilbyder en spændende stilling med masser af ansvar og udviklingsmuligheder for den helt rette leder, der brænder for arbejdet med voldsramte kvinder og børn. Du vil som daglig leder af krisecenteret have ansvaret for den daglige drift af tilbuddet.
På Svendborg Krisecenter har vi plads til 7 kvinder og deres medfølgende børn. Krisecenteret har til formål at drive et § 109 tilbud, hvor kvinder over 18 år kan få midlertidigt ophold, hvis de har været udsat for vold, trusler om vold, eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold. Der ydes omsorg og støtte i forhold til den enkelte kvindes og barns behov og situation, og der kan iværksættes social, pædagogisk, psykologisk, juridisk og økonomisk støtte og bistand.
Empowerment er grundlæggende for vores arbejde. En vigtig værdi er derfor at respektere kvindernes egne valg, deres normer og værdisæt. Vi arbejder anerkendende og ressourceorienteret. Vi har i arbejdet fokus på at understøtte en udviklende proces, hvor kvinden gennem samtaler, støtte og rådgivning styrkes i at få blik for egne ressourcer, handlefrihed og muligheder.
Vi ønsker en daglig leder med disse kompetencer:
- Du er socialfaglig uddannet på bachelorniveau som fx socialrådgiver eller pædagog, og har derudover en relevant lederuddannelse og ledelseserfaring.
- Du har høj faglighed og kan sætte retningen for det daglige arbejde, ligesom du gerne går forrest for at vise vejen.
- Du arbejder struktureret, har et godt overblik og kan varetage personaleledelsen - herunder sparring med personalet - samt sikring af et godt arbejdsmiljø og god trivsel på arbejdspladsen.
- Vi forventer, at du er en dygtig personaleleder med en involverende, lydhør, retningsgivende og tydelig ledelsesstil.
- Du er en anerkendende og empatisk leder med en motiverende adfærd overfor personalegruppen og målgruppen.
- Du har erfaring med arbejdet på et krisecenter eller lignende døgntilbud under serviceloven samt erfaring med arbejdet omkring vold mod kvinder og børn.
- Du har indgående kendskab til lovgivningen på børne- og familieområdet, har erfaring med at samarbejde med kommuner samt andre aktører og kan arbejde tværfagligt og helhedsorienteret.
- Du kan medvirke til implementering og videreudvikling af værdier, arbejdsprocesser og metodeanvendelse mv.
- Du har kendskab til at arbejde ud fra kvalitetsmodellen med fokus på vedvarende udvikling og på kerneopgaven.
- Du kan medvirke til at sikre en løbende udvikling af tilbuddet; blandt andet baseret på et systematisk dokumentationsarbejde.
- Du har en personlig robusthed og kan fastholde dine personlige grænser i forhold til kvindernes ofte kaotiske og konfliktfyldte liv, hvor der i arbejdet er daglig kontakt med kvinder og børn i meget vanskelige livssituationer.
- Du bevarer roen i akut opståede situationer, hvor der opstår forvirring/kaos omkring dig.
Vi tilbyder dig:
- En fuldtidsstilling, hvor ansættelsesforholdene aftales individuelt under hensyntagen til erfaringer og kompetencer.
- En arbejdsplads med dygtige og kompetente medarbejdere, som arbejder på tværs af faggrupper.
- En spændende og udviklingsorienteret arbejdsplads, hvor det faglige niveau vægtes højt, og hvor der er lydhørhed overfor dine idéer og faglige input.
- En arbejdsplads hvor refleksion er en naturlig del af arbejdet i hverdagen, og hvor der arbejdes kontinuerligt med den socialfaglige og pædagogiske indsats.
- Mulighed for at udvikle dine faglige ambitioner sammen med engagerede kollegaer og mulighed for kontinuerlig kompetenceudvikling.
- Et tæt samarbejde med den øvrige ledelse, hvor der ikke er langt fra idéer til beslutninger.
- Deltagelse i ledermøder månedligt, lederseminar 4 gange årligt og supervision.
- Gode ansættelsesvilkår og rettigheder, god pensionsordning og sundhedssikring.
- Der kan forekomme skiftende arbejdstider samt varetagelse af bagvagt funktionen ved visitation.
Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2024 eller snarest derefter.
For yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte forstander Mette Bak Olesen på telefonnummer 28765687.
Ansøgning, CV & relevante uddannelses- og kursusbeviser uploades via dette link: https://ansogning.densocialfagligeorganisation.dk/dsfo/
Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt onsdag den 22. november 2023.
Svendborg Krisecenter er en del af Den Socialfaglige Organisation ApS, der er en landsdækkende virksomhed med mere end 100 ansatte. Vi er specialiseret i at lave tilpassede løsninger af høj kvalitet på det socialfaglige område, hvor vi sætter mennesket i centrum. Vi vægter et godt arbejdsmiljø, kvalitet og ordentlighed højt i vores måde at drive virksomhed på.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Svendborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Den Socialfaglige Organisation Aps, Bobjergvej, 5771 Stenstrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5935966