Bliv vikar i køkkenet hos Sydbo i Stenstrup — 6 måneders fuldtidsstilling med fleksible arbejdstider

Profilbillede
dato

Sydbos bo- og aktivitetstilbud søger en vikar med gyldigt hygiejnebevis til vores køkken. Vikariatet er på 6 måneder fra den 1/12-24.

Stillingen er på 37 timer, men vi er fleksible og vil så vidt muligt gerne imødekomme dine ønsker til timetal.

Sydbo er et bo- og aktivitetstilbud, beliggende i Stenstrup, Svendborg Kommune. Bo- og aktivitetstilbuddet ligger på samme matrikel.
På Sydbo bor der voksne mennesker med varig nedsat fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, under servicelovens §108.
På botilbuddet bor der 24 borgere fordelt på 3 huse. Arbejdstiderne ligger som udgangspunktfordelt i tidsrummet 7:30-19:00, på alle ugens hverdage samt weekender.
Arbejdsdagene fordeles i 2 vagtlag og planlægges sammen med Sydbos ernæringsassistent. Man er på arbejde en ad gangen.
Køkkenet på Sydbo ligger på bo-delen med en tilhørende café. Sidste år modtog vores køkken et bronzemærke i økologi.

Som vikar i køkkenet på Sydbo har vi en forventning om, du har en stor interesse i at lave god, næringsrig mad til vores borgere i den rette konsistens. Det er vigtigt for os, at vores borgere får nogle gode madoplevelser.
Sydbo er borgernes hjem - et sted hvor den meningsfulde hverdag leves. Dette skal også afspejle sig i kosten. Til hverdag skal borgerne have god og nærende hverdagsmad, og til fest med plads til lidt ekstra lækkert.
Der laves dagligt frokost til borgerne både på bo- og aktivitetstilbud samt aftensmad i hverdagene. Maden til weekenden forberedes fredag.

Vi forventer, at du som medarbejder: 

  • Har et gyldigt hygiejnebevis og gerne erfaring med at arbejde i køkken
  • Er rummelig over for dine medmennesker og har lyst til at omgås borgergruppen
  • Kan organisere varer, når de leveres
  • Kan arbejde alene
  • Kan udføre egenkontrol
  • Holder af at lave god, varieret mad
  • Har en positiv indstilling over for samarbejde
  • Er fleksibel og har mod på at prøve nye ting
  • Er opmærksom på at nedbringe madspild
  • Er varm og åben i din kommunikation
  • Kan håndtere IT på brugerniveau


Vi kan tilbyde:

  • En fantastisk skøn borgergruppe med individuelle behov, ressourcer og udfordringer
  • Kolleger, der brænder for borgergruppen
  • En arbejdsplads, hvor humoren gerne fylder meget
  • En arbejdsplads, hvor der er mulighed for indflydelse og medansvar
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Vagtplanlægger Rikke Pedersen på tlf. 24896672 på hverdage mellem klokken 8-14.

Af hensyn til borgerne, der bor på Sydbo, ønsker vi ikke besøg inden stillingen evt. ansøges.

Samtaler forventes afholdt løbende
 

 

 

 

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine knap 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Svendborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Svendborg Kommune, Stationsvej, 74, 5771 Stenstrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-10-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6116247

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet