Banker dit varme hjerte for anbragte børn og unge, har du store ambitioner om at være med til at udløse deres og familiernes potentialer, og er du vild med ledelse – også på tværs ?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Så skal du søge stillingen som afdelingsleder på Skovsbovej 101, som bliver ledig til 1. september 2023.

Vores trofaste leder igennem 23 år har fået nyt job, og vi søger derfor en ny afdelingsleder til vores 13 fastboende børn i alderen 5-18 (23) år.

Skovsbovej er en del af Center for Børn, Unge og Familier (CBUF) og ligger under chefområdet Familie, Børn og Unge i Svendborg Kommune. Udover Skovsbovej har vi 3 afdelinger bestående af Mødrehus/Småbørnsteam og Udvidet indsats, Bo- og Aflastningstilbuddet Tankefuld samt Familiecentret. 
Vi er en ledergruppe på i 4 afdelingsledere og 1 centerleder, samlet ca. 100 medarbejdere, hvoraf du bliver direkte leder for ca. 25 medarbejdere.

Skovsbovej er kendt for og karakteriseret ved et højt fagligt niveau og stort engagement i arbejdet. 

Det er udviklende, spændende, energifyldt, givende og ikke mindst fagligt udfordrende at arbejde her. Heldigvis står du ikke alene, da vi arbejder tæt sammen med familierne, netværket, kolleger og Familieafdelingen, så vi lykkes bedst muligt med vores arbejde. 

Vi arbejder (i hele CBUF) ud fra den systemiske, narrative og løsningsfokuserede teori og tænkning, og den faglige retning skal fortsætte med den nye leder. Samtidig har vi stærkt fagligt fokus på det inddragende mindset og metoderne bag. Mindsettet er et målrettet, helhedsorienteret og tillidsskabende samarbejde til gavn for alle. Den nye leders opgave er blandt andet at udvikle dette endnu mere.

Det ledelsesmæssige fokus vil bl.a. være;

  • At være tæt på børnene, de unge, familierne og praksis og fortsætte Skovsbovejs gode faglige udvikling
  • At være leder tæt på de dygtige og kompetente medarbejdere 
  • At være tydelig om rammen og hvorfor vi er her, være uddelegerende og opfølgende
  • At have fortsat fokus på det forpligtende samarbejde i arbejdsmiljøgruppen og MED
  • At have fortsat fokus på psykologisk tryghed og arbejdet med høje følelsesmæssige krav
  • At være tæt sparring med afdelingslederkolleger, Familieafdelingen samt centerleder
  • At Barnets Lov integreres som nyt kendt lovgivningsmæssigt fundament
  • At sikre gode dialoger i huset og tværfagligt – også når det bliver svært

Vi søger en leder, der 

  • Er socialfagligt uddannet og med lederuddannelse
  • Har ledelseserfaring, gerne fra lignende område
  • Har systemisk, narrativt eller løsningsfokuseret tilgang, gerne med en efteruddannelse.
  • Er vild med og vil arbejde meget mere med inddragelse som mindset og kender til netværksinddragende metoder
  • Er et grundordentligt menneske med gode relationskompetencer og et kærligt blik. Har fokus på tydelig kommunikation og en anerkendende samarbejdsånd. 
  • Du er åben og gennemsigtig i din ledelsesstil, og du har et godt smittende humør – og ved hvad det betyder.
  • Tør lede synligt, være tæt på medarbejderne og er handlekraftig - også i de svære perioder
  • Ser og tør lede på tværs for at finde nye muligheder og løsninger
  • Har ansvaret for arbejdsplaner
  • Har økonomisk tæft, kan sikre stabil drift og generelt arbejder systematisk
  • Er fleksibel med sin tid og ved at døgninstitutionsområdet ikke er et 8-16 job. Afdelingslederne hjælper hinanden på skift med at kunne være i kontakt med medarbejderne i akutte tilfælde udenfor almindelig arbejdstid

Du skal ikke kunne det hele, men du skal være drevet af et udviklingsperspektiv, hvor du kan se dig selv i vores tænkning og mindset– så kan vi (næsten) det hele sammen. 

Om Svendborg Kommune

Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling. 

Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden. 

Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.

Løn- og ansættelsesforhold:

Ansættelse iht. gældende lederbasis overenskomst med aflønning efter principperne i Ny Løn, herunder mulighed for forhandling af kvalifikationsløn. 

Kørekort er påkrævet.

HR-afdelingen indhenter straffeattest og børneattest på den ansøger, der bliver ansat. Det er en forudsætning for ansættelsen, at attesterne er tilfredsstillende i forhold til stillingen. Vurderingen foretages af Juridisk Afdeling i samarbejde med Børn og Ungedirektøren

Ansøgningsfrist: 22. august

Samtaler: 1. samtalerunde mandag den 28. august 2023, 2. samtalerunde 29. august 2023

Tiltrædelse; senest 1. oktober 2023

Kontaktperson for yderligere oplysninger: Centerleder Tina Teglgaard, mobil; 40247229 (i uge 31 og 32 i tidsrummet 9-10 eller 16-17)

 

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!

Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine godt 59.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Svendborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Svendborg Kommune, Skovsbovej, 101, 5700 Svendborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://svendborg.career.emply.com/ad/banker-dit-varme-hjerte-for-anbragte-born-og-unge-har-du-store-ambitioner-om-at/0v4fd9/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5881380

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet