BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Bedre til at bage end din mormor? Bliv bagerelev i Kvickly Svendborg Storcenter
I Kvickly får du en sjov og udfordrende læreplads, hvor du lærer at lave godt bagværk fra bunden.
I Coop er vores vision at få danskerne til at spise bedre, og du får mulighed for at hjælpe til. Du bliver bagerelev i Kvickly Svendborg Storcenter, hvor der er et super sammenhold.
Selv når tingene går stærkt, så er der stadig plads til at give high fives, når dagens brød er lagt på hylderne.
En fed elevtid
Vi lægger vægt på at give dig en sjov og anderledes oplevelse af at være på skolebænken. Du kommer derfor mest til at arbejde praktisk. Vi tror nemlig på, at man bliver den bedste bager af at bage brødet selv.
I løbet af din elevtid kommer du på korte skoleophold med andre elever fra forskellige butikker. Du får derfor god mulighed for at opbygge nye venskaber med andre elever, der ligesom dig er på skolebænken for at blive en god bager. Udover de mange nye oplevelser får du også løn under hele din elevtid.
Hvad lærer jeg?
Som bagerelev lærer du:
- At lave godt bagværk i Danmarks bedste supermarkedsbager
- At bage brød og kager helt fra bunden – og til sidst uden en opskrift
- At give kunden en god service og et smil med på vejen, når de kommer efter morgenbrødet
Du bestemmer selv din fremtid hos os
Når du afslutter din elevtid, har du mulighed for at blive bager alle de steder, hvor der er brug for det. Men vi håber, at din elevtid har været så fed, at du har lyst til at blive i en af vores butikker.
Længden af din elevtid kommer an på din baggrund og de mål, som du kommer med.
Hvad skal jeg kunne?
- Du skal have lyst til at prøve kræfter med at blive en god bager
- Du skal have motivation til at give kunderne en god oplevelse, der får dem til at komme igen
- Vi foretrækker, at du har gennemført grundforløbet ’Bager og Konditor’, men som minimum skal du have gennemført 9. klasse.
- Du skal nogle dage være frisk på at stå op kl. 4:00 og bage dagens brød sammen med dine kolleger
Vi glæder os til at lære dig at kende
Hvis du går rundt med en lille drøm i maven om at blive god til at bage brød og kager fra bunden, så send din ansøgning via "Ansøg nu" senest den 15-06-2023.
Vi behandler ansøgningerne løbende.
Du kan også kigge forbi Kvickly Svendborg Storcenterog tage en snak med bagermester Dennis Kvistlund eller ringe på tlf. 63217500.
I Kvickly går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en styrke.
Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.
Bliv en del af Kvickly – og et varehus med mange muligheder
I Kvickly bliver du en del af et varehus, hvor der er mulighed for at udvikle sig inden for en række områder og være en del af et team med både salgsmedarbejdere, slagtermester og non-food-eksperter. Vi nyder fordelene af at være et kendt navn og en stor kæde, men samtidig er der i hvert varehus masser af råderum, og vi vil gerne gøre en forskel for vores kunder – bl.a. er vi en af landets førende dagligvarevirksomheder med fokus på miljø og økologi.
Bliver du ansat i Kvickly bliver du en del af Coop-familien. I Coop er vi 40.000 medarbejdere og har 1000 butikker. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=71aed8ee)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Svendborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Kvickly, Vestergade 167 , 5700 Svendborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=71aed8ee&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5834481