BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du gå forrest i arbejdet med til at sikre en meningsfuld hverdag for sindslidende borgere?
Kan du se dig selv arbejde med ledelse på et socialpsykiatrisk botilbud?
I så fald er du måske vores nye afdelingssygeplejerske!
Om jobbet – En rummelig og inkluderende ledelsesstil søges til Botilbuddet Skovsbovej!
Du vil til daglig referere til afdelingslederen og dine opgaver vil blandt andet være:
- At indgå i et tæt ledelsessamarbejde med afdelingslederen om håndtering af organisatoriske og praksisnære ledelsesopgaver i hverdagen på Botilbuddet.
- At varetage daglige personaleledelsesopgaver og gå forrest i udviklingsprocesser på botilbuddet.
- At være i tæt dialog med beboerne i Botilbuddets 3 afdelinger om forhold relateret til trivsel, livskvalitet og recovery.
- At indgå i ledelsen af 3 personaleteams, et koordinatorteam og 2 vagtplanlæggere.
- At sikre gode løsninger af høj værdi for beboerne gennem deltagelse i og facilitering af tværgående og tværsektorielle samarbejdsmøder med kommunale myndigheder og den regionale psykiatri.
- At have blik for at understøtte et bæredygtigt arbejdsmiljø, hvor psykologisk tryghed er et centralt element.
- At have et særligt ledelsesmæssigt ansvar for den sundhedsfaglige opgaveløsning på botilbuddet herunder implementering af nye sundhedsinstrukser.
Om dig
Vi ønsker os en ny Afdelingssygeplejerske, der:
- Enten har ledelseserfaring eller stor lyst til at kaste sig ud i ledelsesopgaven.
- Har praksiserfaring indenfor socialpsykiatrien eller anden relevant erfaring fra udsatteområdet.
- Vil føle sig godt tilpas som leder i et tværfagligt arbejdsmiljø med fokus på høj faglighed.
- Har stærke kommunikative og relationelle kompetencer.
- Med en autentisk personlighed kan skabe følgeskab gennem ledelse bygget på nysgerrighed, ydmyghed, anerkendelse og gensidig tillid.
- Kan være vedholdende, når modstand melder sig.
- Har viden og erfaring med at arbejde i en politisk forankret organisation.
- Har viden om og erfaring med rehabiliterende og recoveryrorienterede indsatser for udsatte borgere.
- Har godt kendskab til brug af VUM (voksenudredningsmetoden) og FSIII.
- Er reflekteret omkring egne ledelses – og sundhedsfaglige kompetencer samt hvorledes disse sættes i spil i praksis.
- Sætter pris på et arbejdsmiljø baseret på gensidig tillid samt en hverdag med en uformel og humoristisk omgangstone.
Det er vigtigt at pointere, at ledelseserfaring vil være en fordel, men det er ikke et krav til ansøgere.
Om os
Botilbuddet Skovsbovej 111 er noget helt særligt. Mest af alt holder vi af hverdagen og af beboerne. Vi oser af faglighed og engagement. Der er højt til loftet, og en uformel tone. Vi bruger humor som redskab til at sprede glæde, og som ventil, når det er svært.
Vi har en afdelingsleder og en afdelingssygeplejerske som udgør ledelsen på botilbuddet.
De arbejder tæt sammen med koordinatorgruppen og tillidsvalgte i forhold til at udmønte rammer og retning i vores løsning af kerneopgaven.
Vi ved, at når vi sammen tager ansvar, bliver energi til synergi. Med det mener vi, at vi har en gensidig afhængighed og forpligtelse på tværs af ledelse og medarbejdere.
Vi er en stor tværfagligt sammensat flok, vi er nysgerrige og har fokus på at give hinanden psykologisk tryghed i vores arbejdsliv.
På Socialområdet giver hver dag mening: Vi sætter en ære i at støtte mennesker til at leve et selvstændigt liv, også når udgangspunktet kan være svært. Vi kan mærke og se, at vi gør en forskel for den enkelte og for samfundet, og det skaber stolthed og motivation.
Vi insisterer på høj faglighed, også når vi har travlt. Hos os kommer du til at arbejde i et stærkt tværfagligt fællesskab som vokser af, at vi alle byder ind med hver vores specialiserede faglighed.
Se evt. lille film om Skovsbovej her
Om Svendborg Kommune
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling. Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.
Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.
Løn og ansættelse
Vores nye afdelingssygeplejerske ansættes i fuldtidsstilling og skal helst kunne begynde den
1. november 2023.
Du vil blive ansat efter gældende overenskomst. Ved ansættelse i stillingen vil der blive indhentet en offentlig straffeattest.
Spørgsmål til stillingen og rammerne på Skovsbovej kan rettes til afdelingsleder Bjarke Helmø på Tlf. 2445 9566 og mail: bjarke.helmo@svendborg.dk
Ansøgningsfrist & Ansættelsesudvalg
Ansøgningsfrist er fredag d. 8. september.
Vi forventer at afholde samtaler tirsdag d.19.september og der vil evt. blive afholdt anden samtalerunde mandag d.25.september.
Til samtalerne vil ansættelsesudvalget også være repræsenteret af en beboer fra Skovsbovej.
Ansættelsesudvalget vil bestå af følgende:
Lotte Hemmingsen (Områdeleder for Boområdet i Svendborg Kommune)
Bjarke Helmø (Afdelingsleder på Botilbuddet Skovsbovej)
Birgitte Eliasen (Social – og sundhedsassistent/ koordinator)
Marianne Stylsvig Winther (Sygeplejerske/koordinator)
Mette Erikka Rasmussen (Sygeplejerske/koordinator)
Inge Marie Rasmussen (Social – og Sundhedsassistent/Vagtplanlægger)
Mette Lisbet Kobberrød (Administrativ medarbejder)
Morten Munch Nørregaard (Socialpædagog og TR)
Trine Romme Bryderup (Sygeplejerske/ AMR)
Beboer på Botilbuddet Skovsbovej
Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine godt 59.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=7bbe4fbe)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Svendborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Skovsbovej 111, Ramsherred, 5700 Svendborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=7bbe4fbe&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5883176